Forside

Bestyrelsesmøde 25. maj 2022

Bestyrelsesmøde afholdt onsdag den 25. maj 2022 kl. 18.00. Til stede var Karin, Winnie, Anja, Jette og Sushila.

  1. Måtter: Måtter mod haven i alle opgange skal tjekkes og skiftes, derfor skal der kontaktes til vores leverandører (All Remove Danmark A/S).
  2. Ataner: Karen har ringet til tømrer, som kommer på onsdag i uge 22, så der kan arbejdes med renovering af altaner i to lejligheder.
  3. Forsikring: Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at vores forsikringsmægler har stiftet et interessantskab, hvori de fleste af hans kunder er nu placeret. Det blev drøftet i mødet om Ejerforeningen Haslevhus også skal flyttes til det nye interessantskab, og det er bestyrelsen blevet enige i.
  4. Nattestøj: Der blev også drøftet klagen fra en af beboerne om nattestøj. Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på at det blev boret flere gange i væggene sent på en søndag aften. Derfor opfordres beboerne til at respektere husorden (House Rules). Husorden findes også på hjemmesiden under ‘dokumenter’.
  5. Næste møde: Mandag den 27. juni 2022 kl. 18.00.

Mødet sluttede kl. 20.00.

Bestyrelsesmøde 27. april 2022

Bestyrelsesmøde afholdt onsdag den 27. april 2022 kl. 18.00. Til stede var Karin, Winnie, Anja, Jette og Sushila.

  1. Altaner: Altaner i to lejligheder skal renoveres, og loftpladerne på altanerne i seks lejligheder skal skiftes.
  1. Næste møde: Onsdag den 25. maj 2022 kl. 18.00.

Mødet sluttede kl. 19.30.

Bestyrelsesmøde 1. Juli 2021

Bestyrelsesmøde afholdt torsdag den 1. juli 2021 kl. 18.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte. Martin deltog senere.

  1. Træer HTB: Træerne samt ukrudt på Høje Taastrup Boulevard trænger til at blive ordnet. Der undersøges hvem der har vedligeholdelsespligten.
  1. Hække: En ejer har efterhånden en meget misvedligeholdt hæk. Gartner kontaktes så hæk kan blive klippet på ejers regning jf. aftale med ejer.
  1. Altaner: Altaner mangler stadig at blive færdiggjort, samt der ligger en del materiale/affald og flyder ved endegavl/nedgang til cykel kælder.

Da sagen ligger hos administrator kontaktes de med henblik på, hvad der sker og hvad vi skal gøre.

Vi har stadig et tilbud liggende på færdiggørelse af altanerne, men er det den rigtig løsning eller skal vi undvære plader og få malet dem i stedet for? Uanset hvad er det en beslutning der skal træffes på en generalforsamling.

  1. Internet: Skal vi have Fibernet på et tidspunkt? Skal vedtages på en generalforsamling hvis det bliver aktuelt.
  1. El-stander: I takt med at interessen for el-biler stiger kan der komme mangel på el-stander/lader. P.t. kan der lades ved Høje Taastrup Stadion. Såfremt der bliver behov for flere må ejer af vores P-pladser kontaktes med henblik på en løsning.
  1. Generalforsamling: Administrator kontaktes for aftale om dato for generalforsamling.
  1. Næste møde: Afholdes 14 dage før generalforsamlingsdato.

Mødet sluttede kl. 19.30.

Bestyrelsesmøde 9. Februar 2021

Bestyrelsesmøde afholdt tirsdag den 9. februar 2021 kl. 18.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte. 

  1. Lugtgener: Der har igen været klaget over lugtgener fra en lejlighed i bebyggelsen, ligeså at opgangsbelysning bliver misbrugt. Bestyrelsen har igen været i kontakt med den berørte beboer og bedt om at få bragt forholdende i orden. Der følges fortsat op på, om dette bliver gjort.
  1. Altaner: Vores administrator har kontaktet det nye firma som vi havde fået til at udføre renoveringen af loftpladerne på altanerne, med henblik på, at få færdiggjort det arbejde, der er betalt for, udbedre fastskruening på de nye loftplader de har opsat, samt aflevere de indkøbte materialer vi har betalt for. Firmaet har lovet at udbrede/færdiggøre forholdene i uge 7, 2020 – afhængig af vejret. Der er ligeledes indhentet tilbud fra anden tømrer på færdiggørelse, men dette afventer vi med at tage stilling til.
  1. Udsugning/lys: Træk hos Ejendomsmægleren er nu løst, da deres udsugning kørte på et separat anlæg. 

Elektriker har ordnet opgangslys i nr. 13 og 15, så disse ikke længere brænder længe og der er nu lys i de 2 lygtepæle på P-plads.

  1. Fliser P-plads: Udbedring af løse sten/fliser er færdigt. Der er støbt kant + kantstene. Ligeledes er der opsat kampesten, så beplantningen ikke ødelægges.
  1. Snerydning/Saltning: Forespørgsel på hvem der har forpligtelsen til snerydning/saltning på P-plads og gangarealer. Vi har forpligtelsen for at gangarealer er ryddet/saltet, men da vi kun har brugsretten til P-pladserne er det ejeren af denne som har forpligtelsen her.
  1. Regnskab 2020:  Regnskab 2020 er fremsendt til foreløbig godkendelse. Bestyrelsen besluttede at godkende det foreløbige regnskab uden hensættelser.
  1. Næste møde: Tirsdag den 30. marts 2021 kl. 18.00

Mødet sluttede kl. 19.30.

Bestyrelsesmøde 8. December 2020

Bestyrelsesmøde afholdt tirsdag den 8. december 2020 kl. 18.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte. 

  1. Aflæsning af vand/varme: Der har været aflæsning af vand/varme og der mangler stadig at blive aflæst hos enkelte ejere. Vores fællesvand er aflæst til at vi har forbrugt 2.430 mod forventet 2.355.
  1. Forsikring/indbrud: Der har været forsøg på indbrud i nr. 15, hvor hoveddør er forsøgt brudt op. Vores forsikringsmægler kontaktes om der skal laves en anmeldelse.
  1. Udskiftning af dør: Ejendomsmægleren (MiljøBo) har udskiftet en dør og vil have ejerforeningen til at dække disse omkostninger. Der undersøges om der har været indbrud eller om de blot selv har ønsket at skifte en dør.
  1. Udsugning/lys: Hos Ejendomsmægleren er de udsat for meget træk og deraf større varmeregning end normalt. Elektriker kontaktes for at se om man kan afhjælpe problemet, samt om det er muligt at der kommer timer på vores udsugning generelt, så den ikke suger hele natten f.eks. slukket 22.00 – 06.00.

Elektriker skal ligeledes tjekke opgangslys i nr. 13 og 15, da disse brænder længe og 2 lygtepæle på P-plads skal efterses.

  1. Elevatorer: Fejl på elevator i nr. 13 er nu udbedret og der henstilles kraftigt til, at anmeldelse af elevatorer som ikke fungerer gøres når problemet opstår, da udkald i weekend koster rigtig mange penge.
  1. Lugtgener: En beboer har klaget over lugtgener fra en lejlighed i bebyggelsen. Sagen er undersøgt, men eftersom det ”kun” er hos beboeren det lugter, kan der ikke gøres noget. Der kan først gribes ind når lugtgenerne berører opgangen. Den berørte lejligheds beboer er orienteret.
  1. Altaner: Det nye firma vi har fået til at udføre renoveringen af loftpladerne på altanerne eksisterer ikke længere. Ny tømrer er kontaktet for tilbud på færdiggørelse, og hvor der ligeledes bliver gennemgang af fastskruening på de nye loftplader der er blevet opsat, samt vand i ”kar” på altanerne.
  1. Handicap P-plads: Den ene af ”vores” Handicap P-pladser er blevet ledig. Ny beboer i nr. 17 kontaktes for forespørgsel om de ønsker den tildelt.
  1. Faldstammer: Strube VVS kontaktes om der eventuelt skal spules faldstammer. Vi har ikke haft problemer med disse, så blot et vedligeholdelses spørgsmål.
  1. Fliser P-plads: I forbindelse med at det lille grønne stykke græs ved udkørsel af P-pladsen er blevet beplantet, er nogle af fliserne blevet skæve/løsnet. Udbedring af dette undersøges hos ejer af P-pladsen.
  1. Næste møde: Der blev ikke aftalt ny mødedato grundet Covid-19 situationen.

Mødet sluttede kl. 20.00. 

Bestyrelsesmøde 17. Februar 2020

Bestyrelsesmøde afholdt mandag den 17. Februar 2020 kl. 18.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte. Derudover deltog Bjarke fra Advokatfirmaet Ternstrøm i første del af mødet.

  1. Godkendelse af budget 2020: Bjarke gennemgik udkast til budget 2020 som blev godkendt.
  1. Generalforsamling: Generalforsamling afholdes 31. marts 2020. Drøftelse af hvilke punkter der skulle med på dagsordenen (pga. Corona blev dette efterfølgende udskudt til efter sommerferien).
  1. YouSee Bredbånd: YouSee kontaktes for åbning for andre udbydere på deres kabel/boks.
  1. Generel info via brev: Efter henvendelse fra en ejer omkring diverse punkter i de forskellige referater er der udfærdiget et brev til alle ejere med svar.
  1. Næste møde: Mandag den 20. april 2020 kl. 18.00.

Mødet sluttede kl. 19.45.

Bestyrelsesmøde 6. januar 2020

Referat

Bestyrelsesmøde afholdt mandag den 6. januar 2020 kl. 18.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte.

  1. Sko m.v. i opgang: Der er stadig udfordringer med at der placeres mange sko m.v. (forhindringer) i opgang ved hoveddøre. Dette er ikke tilladt af hensyn til evt. brand. De berørte ejere vil modtage et brev omkring dette.
  2. Miljøskur: Vi har stadig store udfordringer med, at ejere/beboere, der ikke kan finde ud af at sortere ordentligt, presse pap sammen m.m. i Miljøskuret, samt smider pap, flamingo m.m. i skakten. Det koster os stadig mange penge om året, at beboerne ikke kan finde ud af ovenstående. Og da der træder nye sorteringsregler i kraft 01.01.2021 hvor der skal sorteres endnu mere end nu giver det os en stor (og dyr) udfordring, når vi allerede har de problemer med sorteringen som vi har.
  3. Skader ved ind-/udflytning: Lofter er nu lavet efter skader ved ind-/udflytning. Gebyr p.t. på kr. 2.500,00 ved køb/salg af lejlighed går bl.a. til dækning af disse. Såfremt en stor skade opstår påhviler det stadig den pågældende ejer selv at betale for skaden.
  4. P-plads: Vi skal have rekvireret nye skilte, hvor det tydeligt fremgår at de at de store varevogne skal parkere på den store P-plads eller P-plads ved nybyggeri. Endvidere holder der biler ulovligt, hvorfor der igen bedes om, at P-vagter tjekker vores P-plads.
  5. Altaner: Michael Sjøning bliver kontaktet vedr. en gennemgang og status på altanerne således, at vi kan få færdiggjort altanerne.
  6. Dørtelefoner: Ændring af navneskilt på dørtelefonerne skal sendes pr. mail til bestyrelsen med oplyst navn på listen. Navneskilt på dør og postkasse skal ejerne selv skifte.
  7. Ventilation/udluftning og udendørs belysning: Ventilation i opgang 11 og 17 støjer stadig. Der skal tjekkes om ventilationsskruer sidder korrekt fast. Såfremt man er generet af støj fra ventilationen bedes man venligst kontakte bestyrelsen. 3 gadelamper er p.t. i uorden – 2 sporadisk og 1 totalt uden lys. Der rekvireres elektriker til at se på både ventilationen og gadelamperne.
  8. Elevatorer: Der skal laves eftersyn af vores elevatorer. Er bestilt og godkendelse foreligger indenfor 14 dage.
  9. Støj: Der henstilles til at reglerne i ”Husorden” overholdes m.t.h. at bore m.v. Hverdage 08.00 – 19.00 Weekend 10.00 – 14.00 Generelt skal der henstilles til adfærd og opførsel generelt bl.a. i opgangene. Mange er generet af beboere som kommer sent hjem/går sent om aftenen med snak, døre der smækker m.v.
  10. Aflæsning varme og vand: Ista kontaktes med dato for aflæsning af varme og vand, da vi stadig ikke har fået oplyst en dato.
  11. Generalforsamling: Forventes afholdt i marts 2020.
  12. Næste møde: Dato for næste møde er endnu ikke fastsat, da dato for generalforsamlingen endnu ikke er fastlagt.

Mødet sluttede kl. 20.00.

Bestyrelsesmøde 15. oktober 2019

Referat

Bestyrelsesmøde afholdt tirsdag den 15. oktober 2019 kl. 19.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte.

  1. Sko m.v. i opgang: Af hensyn til brand må der ikke placeres sko m.v. (forhindringer) i opgang ved hoveddøre. Dette kan medføre bøde på kr. 10.000,00 til den enkelte ejer, såfremt Brandtilsynet kommer på besøg. Der henvises til vores ”Husorden”. Administrator kontaktes for brev til ejerne omkring dette.
  2. Husorden: Husorden er nu udfærdiget på engelsk. Dog er det til enhver tid altid den danske husorden der er gældende.
  3. Miljøskur: Bestyrelsen har talt med Driftbyen vedr. de nye regler der træder i kraft 1. januar.
  4. Vi har stadig problemer med beboer, der ikke kan finde ud af at sortere ordentligt, presse pap sammen m.m. i Miljøskuret, samt smider pap, flamingo m.m. i skakten. Skakten er kun til madaffald og lignende. Der overvejes om der kan hænges plakater op i Miljøskuret med tegninger, så alle kan forstå, hvad der må komme i hvilken container. Det koster os mange penge om året, at beboerne ikke kan finde ud af ovenstående.
  5. Skader ved ind-/udflytning: Det er pålagt dem der forvolder skaderne at udbedre skaderne på deres regning.
  6. P-plads: P.g.a. at de store varevogne spærre for udsyn samt fylder 2 p-pladser henviser der igen til, at disse parkeres på den store P-plads eller P-plads ved nybyggeri. Der skal rekvireres nye skilte, hvor dette tydeligt fremgår.
  7. Altaner: Michael Sjøning er rykket igen for færdiggørelse af altanerne. Administrator skriver til Michael Sjøning om hvornår arbejdet forventes færdigt.
  8. Dørtelefoner: Ved en fejltagelse er der kommet forkerte navne på nogle af ”dørtelefonerne”. Dette udbedres hurtigst muligt. Administrator udfærdiger brev hvori det fremgår, at det ikke er tilladt selv at udskifte navn eller sætte en Dymo-navneskilt på oversigten, da oversigten er behandlet m.h.t. vejret og således vil blive ødelagt og dyr at erstatte.
  9. Lejekontrakter: Der skal udarbejdes en standard fremlejekontrakt som gør det nemmere at administrere, hvem der bor hvor.
  10. Næste møde: Mandag den 16. december 2019 kl. 18.00.

Mødet sluttede kl. 20.15.

Bestyrelsesmøde 21. Maj 2019

Referat

Bestyrelsesmøde afholdt tirsdag den 21. maj 2019 kl. 19.00. Til stede var Winnie, Jette, Karin, Arne og Lotte.

  1. Dørtelefoner: Administrator kontaktes for brev til ejerne omkring udskiftning af dørtelefonerne. Brevet vil indeholde oplysning omkring træk via Fællesomkostningerne på 3 x kr. 1.000,00, tilvalg af kamera mod egen merbetaling, samt udfyldelse af blanket hvis kamera ønskes. Der skal ligeledes udarbejdes en liste med ejernes efternavn til brug for tavle ved dørtelefonen
  • Væggelus: Der er konstateret væggelus i en lejlighed. Skadedyrsbekæmpelsesfirma er kontaktet og involverede lejligheder er informeret.
  • Miljøskur: Der har igen været indbrud i vores papircontainere. Kommunen er kontaktet herom og vi afventer p.t. besøg fra Kommunen omkring hvordan vi kan indrette miljøskur optimalt bl.a. i forbindelse med at der kommer yderligere sorteringsregler i 2020.
  • Altaner: Michael Sjøning er igen kontaktet for færdiggørelse af de sidste altaner. Plader er bestilt.
  • Bestyrelse: Arne Madsen fratrådte bestyrelsen på grund af flytning. Vi takkede Arne for hans store indsats i bestyrelsen.
  • Næste møde: Tirsdag den 13. august 2019 kl. 19.00.

Mødet sluttede kl. 20.00.

Bestyrelsesmøde 2. April 2019

Mødet startede kl. 19.15 hvor bestyrelsen konstituerede sig. Til stede var Winnie, Jette, Karin og Lotte. Afbud fra Arne.

Referent: Lotte.

  1. Dørtelefoner: Dørtelefoner i 4 ud af 6 opgange er i stykker og der kan ikke længere skaffes reservedele. Det blev derfor besluttet at dørtelefoner udskiftes i samtlige opgange på én gang. Nærmere information følger.
  2. Udsugning: På baggrund af gener fra udsugningen i nr. 11 er denne gennemgået og alt fungerer som det skal.
  3. YouSee: Der er indgået kontrakt med YouSee omkring YouSee Box. Og for dem der allerede har YouSee Box bliver den nedsat til kr. 30,00 pr. måned.
  4. Varevogne: Da vores P-plads ikke er designet til store biler vil der blive opsat nye P-skilte med påbud for varevogne undtagen handicap-transport. Varevogne henvises til parkering på Nord/Syd parkeringspladsen.
  5. Altaner: Michael Sjøning kontaktes for færdiggørelse af de sidste altaner.
  6. Bestyrelse: Arne Madsen fratræder bestyrelsen på grund af flytning. Vi takker Arne for hans store indsats i bestyrelsen.
  7. Næste møde: Tirsdag den 21. maj 2019 kl. 19.00.

Mødet sluttede kl. 20.15.