Bestyrelsesmøde 24. juni 2013

Referat af bestyrelsesmøde D. 24.06.2013

Til stede var: Britt, Solveig, Kiirsten, Winnie, Michael, Helge. Afbud fra Torben

1. Valg af referent

– Solveig blev valgt

2. Godkendelse af referat fra sidste møde

– Referat blev godkendt uden bemærkninger

3. Godkendelse af dagsorden

– Dagorden blev godkendt uden bemærkninger

4. Status fra Kasserer

– Winnie oplyste at der var 368,- kr. tilbage af de 3000,- kr. Pengene var brugt til bl.a. indkøb af 50 stk. pærer, sphagnum etc. til haven, samt fortæring på selve havedagen. Opfyldning af kassen ville ske ved at fremsende de nuværende kvitteringerne til Ternstrøm, der så vil refundere disse.

  1. Nyt fra Ternstrøm
    • –  Bestyrelsen mangler en opdateret Lejlighedsliste fra Ternstrøm – Helge spørger Ternstrøm om denne.
    • –  Til bestyrelsens orientering fremlagde formanden salær nota fra Ternstrøm der dækkede administration for første 1⁄2 år af 2013.
    • –  Det undersøges om Ternstrøm afregner på baggrund af henvendelser eller som et fast administrationsgebyr der forfalder 1⁄2 årligt.
  2. Leverandør liste – gennemgang af listen

– Vi mangler en Elektriker på listen – Michael finder en der er egnet, som kan komme på listen på hjemmesiden.

7. Gennemgang af Låsesmed tilbud

– Vi har modtaget tilbud fra DK- Låseservice på at gøre alle gadedørene enhåndsbetjente (kun indefra). Bestyrelsen besluttede at acceptere tilbuddet så opgaven skal udføres. Kiirsten kontakter DK-Låseservice med et ”Ja-tak” så opgaven kan blive løst snarest muligt.

8. 10 års Drift- og Vedligeholdelsesplan

– Helge forklarede baggrunden for ideen for at udarbejde en sådan plan. Bestyrelsen besluttede derefter at indhente 3 tilbud fra rådgivende ingeniørfirmaer/byggesagkyndige – Ternstrøm har anbefalet 3 forskellige. Når disse tilbud er indkommet træffer bestyrelsen endelig beslutning om en sådan plan skal udarbejdes.

9. Gennemgang af emner/beboer henvendelser

  1. En beboer (lejer) har lunken vand i brusebadet – Torben har fået opgaven med at kontakte beboeren for at høre, hvad der rører sig i sagen.
  2. En lejer har haft mange problemer med at få nøgle fra udlejeren til post, affald m.v. Bestyrelsen har valgt at gå ind i sagen og der er nu bestilt nøgler til affaldsrum/miljøskur til pågældende, som selv betaler for disse.

c. Der har været henvendelser omkring affaldslugt i lejlighederne. I førstkommende nyhedsbrev vil der komme en henstilling til at beboerne om, at sørge for, at lukke skraldeposerne ordentlig og at de skal være opmærksomme på at posen ikke flænses ved indkast. Fortsætter problemet vil Bestyrelsen kigge på evt. at få slebet indkastnings hullet, således at poserne ikke flænses. Desuden vil Solveig tage kontakt til Kommunen med henblik på at få renset containerne da dette skal ske 2 gange årligt, hhv. i maj og oktober, hvor containerne skal vaske af en vaskebil.

d. Træerne på Høje Taastrup boulevard er begyndt at være rimeligt tætte på altanerne – Kiirsten tager kontakt til grundejer foreningen med henblik på beskæring af disse.

10. Bordet Rundt/Ansvarsområder
Behandles fremover under punktet Evt.

11. Evt.

Havedagen blev drøftet – der var enighed om at den havde været rigtig hyggelig, det var dog lidt ærgerligt at der kun var 3 lejligheder repræsenteret ud over bestyrelsen.

Opfordring til beboerne om at komme med gode ideer og emner f.eks. til fælles grill aften m.v.

Kælderdørene er observeret åbne gentagne gange, og der skal derfor opfordres i nyhedsbrevet til

beboerne om at holde disse lukket, da de også har en funktion f.eks. i tilfælde af brand.

Der er pt. én lejlighed til salg – Bestyrelsen påtænker, at når den bliver solgt, at møde pågældende køber med en slags velkomstmappe samt et medlem af bestyrelsen hilser forbi og giver noget praktisk info.

En beboer har spurgt til nyhedsbrevs opslaget i opgaven – og om dette var nødvendigt. Bestyrelsen agter indtil videre at fastholde dette initiativ, da beboerne bør få orientering fra Bestyrelsen.

Det skal nævnes i nyhedsbrevet, at der ikke må hældes fedtstof i afløbene, da der har været problemer med kloakkerne.

12. Næste møde
– Juli holdes fri for bestyrelsesmøde pga. sommerferie – næste møde er derfor aftalt til mandag d.

26.08.2013 kl. 19:00 hos Winnie