Bestyrelsesmøde nr. 6
Tirsdag den 25. oktober 2006 kl. 19:00 hos Anja Nielsen, Høje Taastrup Boulevard 11, 2630 Taastrup.
Deltagere:
- Anja Nielsen
- Carsten Bedsted
- Frank Jepsen
- Michael Horvath
- Paw Møller
Afbud:
- Niels Pedersen
- Ulla Knudsen (LEA)
Dagsorden for mødet:
- Godkendelse af sidste referat.
- Status mangelafhjælpning trapper, kældrene, bygning og øvrige ude arealer
- Vedligeholdelse “Haslevhus” (nøgler, navneskilte, dørtelefoner, belysning, låse og døre etc.
- Samarbejdsaftalen med LEA
- Grundejerforeningen Høje Taastrup Station Nord & Syd.
- Parkering, endelig stillingstagen til tilbud fra EuroPark
- Økonomi.
- Haslevhus hjemmeside og kommunikation
- Eventuelt og dato for næste bestyrelsesmøde(r) og generalforsamling
1.
Referat godkendt.
2.
Bestyrelsen har endnu ikke modtaget tilbagemelding fra Jesper (NB4) om hvad status er for udbedring af mangler jvf. mangellisten fra gennemgangen den 16. juni 2006. Ligeledes er der heller ikke modtaget nogen status for udbedring af de mangler, der blev noteret ved gennemgang af ude arealer den 15. august 2006.
Pihl & Søn skal også sørge for, at der bliver foretaget en teknisk gennemgang af varmeinstallationen mm.
Uanset utallige rykkere er det ikke sket.
Vi besluttede at bestyrelsen vil fremsende en liste (e-mail) til Niels og Jesper med fokus på kritiske mangler som ikke er udbedret (f.eks. regnvandsafløb fra miljø skur er ikke ført til kloak).
Gennemgangen foretages af Anja opgang 1, Carsten og Paw opgang 2 + 3, Frank opgang 4, Michael opgang 5 og Britt opgang 6. Listen skal være klar i uge 44.
Med hensyn til lejlighederne er det de enkelte beboere, som har ansvaret for opfølgning. Bestyrelsen har i denne forbindelse modtaget flere klager over, at håndværkerne benytter en hovednøgle til at skaffe sig adgang uden forlods at aftale det med ejeren. Frank vil følge op på, at disse hovednøgler bliver afleveret til bestyrelsen for evt. destruktion.
3.
Problematikken omkring håndtering af ”Storskrald” er nu løst. Containere mv. er nu på plads og miljø skuret er aflåst, således at beboerne får adgang ved brug af lejlighedsnøglen.
Viceværten vil, når han er på ejendommen, kontrollere at affald er anbragt i ”korrekt” container.
Bestilling af nøgler via Britt fungerer fint. Britt vil undersøge om vi kan få en prægetang til fremstilling af navneskilt på postkasser mm. så vi kan hjælpe nye beboere med dette. Britt vil også undersøge om vi kan få nye ”skilte” til dørtelefonerne.
Beboere i stuelejlighederne klager over, at lyset fra sti belysningen er for skarp. Vi vil undersøge om det kan løses med en lampe med mindre effekt.
Nogle døre lukker ikke altid. Britt vil forhøre sig hos låsesmeden, om det kan klares med en gennemgang af låsene i stue og kældre.
4.
Bestyrelsens valg af LEA som administrator blev besluttet på vort bestyrelsesmøde den 29. marts 2006. Niels skulle forhandle kontrakten på plads, således at administrationsudgifterne blev på kr. 27.200 som angivet i foreningens budget. Ifølge Ulla fra LEA er denne kontrakt endnu ikke på plads, så LEA fakturer os til deres listepriser. Det kan betyde, at vor udgifter for samme periode bliver på kr. 45.000, hvilket vil være 65% over budgettet. Dette finder bestyrelsen for dyrt og vil, hvis udgifterne ikke forhandles ned, overveje vor situation.
Frank vil følge op med Niels og LEA.
5.
Frank orienterede fra bestyrelsesmødet i Grundejerforeningen.
Der forventes at byggeriet på nabogrunden påbegyndes til foråret 2007. I den forbindelse foreslog de nye ejere af grunden, at udsætte færdiggørelse af vejstykket mellem os og dem til byggeriet er færdigt. Da der også mangler nogen reetablering af Haslevgade og ny belægning på den store p-plads, er der stemning for i GF’s bestyrelse at søge om udsættelse hos kommunen for færdiggørelse af vejen.
Vi drøftede denne nye situation, herunder om vi skal søge juridisk hjælp, så vi ikke står tilbage med udgifter, som burde betales af bygherren. Det blev overladt til formanden at foretage det fornødne.
6.
Bestyrelsen besluttede at acceptere tilbudet fra EuroPark omkring indførsel af parkeringsrestriktioner på vort område. Frank underskriver kontakten på bestyrelsens vegne.
7.
Ulla havde inden mødet fremsendt et urevideret regnskab pr. 30.9.2006. Vi besluttede, at såfremt der er plads til det, vil vi lade ejerforeningen betale ejendomsskatten for 2006. Ejendomsskatten for 9 mdr. af 2006 udgør kr. 46.109, hvoraf kr. 5.963 skal betales af Ejendomsselskabet Haslevhus A/S, som jo fortsat ejer 592 M2 af grunden. Frank vil skrive til Ulla omkring dette forhold.
8.
Carsten havde forud for mødet sendt den nye hjemmeside til høring og bestyrelsen er glade for resultatet. Carsten vil arbejde videre med hjemmesiden og også sørge for, at de beboere, som ikke har Internet, også bliver orienteret. Carsten vil sørge for at der sendes information ud om vort samarbejde med EuroPark.
9.
Vi mangler at finde en intern revisor. Frank vil forsøge at finde en blandt beboerne i første omgang.
Vi mangler at finde samarbejdspartner til vand og varme aflæsning og afregning. Frank vil kontakte Ulla for at få et par emner.
Der forelægger et tilbud på vinduespolering af trappeopgangene ude/inde på kr. 4.000 årlig + moms. Findes der ikke et billigere alternativ, så vil vi acceptere tilbudet.
Vi vil forsøge at arrangere en form for julehygge for foreningens medlemmer. Anja vil tage sig af dette.
Næste bestyrelses møde er fastsat til den 9. januar 2007 og foreløbig dato for generalforsamling er 21. marts 2007.
Frank Jepsen, 29. oktober 2006