Bestyrelsesmøde 28. marts 2006

Bestyrelsesmøde nr. 2

Tirsdag den 28 marts 2006 kl. 15:00 hos Britt Pedersen, Øllegårdsvej 16, 2630 Taastrup.

Deltagere:

  • Britt Pedersen
  • Carsten Bedsted
  • Frank Jepsen
  • Michael Horvath
  • Niels Pedersen
  • Paw Møller

Fraværende: Anja Nielsen (havde ikke modtaget indkaldelse til mødet)

Dagsorden for mødet:

  1. Godkendelse af sidste referat.
  2. Evaluering af mangelgennemgang
  3. Endelig valg af administrator
  4. Valg af vicevært
  5. Konstituering af bestyrelsen
  6. Dato for næste bestyrelsesmøde

1.
Referat godkendt med den tilføjelse at endelig valg af administrator først finder sted på nærværende bestyrelses møde.

2.
Forud for mødet havde bestyrelsen sammen med Birgitte Balle Sørensen (Pihl & Søn), Jesper Martin (NB4), Niels Pedersen (Bygherre) og Henrik Dahl (Haslevhus A/S) været på byggepladsen for at gennemgå trappeopgange, kældre m.v. Af forskellige årsager var færdiggørelsen forsinket, så det blev besluttet at mangelgennemgangen gennemføres på et senere tidspunkt. Dato er endnu ikke fastsat.

Birgitte gennemgik Pihl & Søns mangelliste for området. Og under vores gennemsyn af kælderetagen og af visse af opgangene foretog Jesper notater af yderligere fejl og mangler. Såvel cykelkældere og depotrum vil være anvendelige ved indflytning.

Niels anbefalede bestyrelsen, at vi allierede os med en byggesagkyndig under den forsatte proces med overtagelse af ejendommen. Et godt emne til denne opgave vil være Jesper Martin fra NB4. Omkostningerne estimeres til at blive ca. kr. 20.000 baseret på en time pris på kr. 550. Bestyrelsen var enige om at anvende Jesper Martin som vor byggesagkyndig. Niels orienterer Jesper.

3.
Det blev besluttet at anvende LEA ejendomsadministration as som vor administrator. Niels tegner kontrakt med LEA.

4.
Niels fremlagde et tilbud fra Grøn Ejendomsservice Aps (et vicevært firma). Anslåede udgifter på kr. 144.000 + snerydning og glatførebekæmpelse efter tidsforbrug. Ligeledes var der også henvendelse omkring en person, som er interesseret i et sådant deltidsjob. Henvendelse var via en mellemmand, som kan stå inde for personen. Udgifterne vil da være kr. 72.000. Ved ansættelse af egen vicevært vil der også være udgifter til etablering af funktionen. Ligeledes skal vi betale kr. 2.000 årligt til LEA i ekstra administrationsomkostninger.

Der var enighed om at forsøge med ansættelse af egen deltids vicevært. Frank vil kontakte Hassan om jobbet og efterfølgende LEA om papirarbejdet (ansættelseskontrakt).

5.
Niels anbefalede at vi i lighed med andre ejerforeninger fastsætter et formands honorar, som kan dække de ekstraomkostninger, der ofte følger med ved ekstra kommunikation med medlemmerne, administration etc. Et beløb på kr. 2.000 blev nævnt og vedtaget.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Frank som formand og Carsten som næstformand. Carsten vil se på hvordan vi mest effektiv kommunikerer med medlemmerne. Eventuel fordeling af andre opgaver vil vi drøfte på næste bestyrelsesmøde.

6.
Næste bestyrelsesmøde er fastsat til onsdag den 26. april 2006 kl. 17:00 hos formanden (Høje Taastrup Boulevard 17, 1 mf.).

Frank Jepsen, 29. marts 2006