Bestyrelsesmøde 14. september 2022

Bestyrelsesmøde afholdt onsdag den 14. september 2022 kl. 18.00. Til stede var Karin, Winnie, Anja, Jette, Sushila og Peter.

  1. Miljøskur: Til mødet blev udvidelse af miljøskur drøftet. Bestyrelsen er gjort opmærksom på der skal sorteres affald i tre fraktioner mere: mad, plast og MDK (mad- og drikkekartoner). Bestyrelsen har holdt et møde med Niels Christian Nielsen fra Driftsbyen i forhold til pladsen. Bestyrelsen er også opmærksom på, at vi ejer hverken miljøskur eller grunden hvor miljøskur står. Derfor er der skrevet til TMC hvordan vi skal forholde os til en eventuel udvidelse af miljøskuret.
  2. Miljøfarlig affald: Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på den store bunke af miljøfarligt affald på hylden i miljøskuret. Vi vil gerne bede beboerne om at aflevere sådanne affald til Energi- og Miljøcentret ved Høje Taastrup Boulevard 54.
  3. Vinduer ved opgange: Grundet de høje energipriser vil vi gerne bede beboerne om at lukke vinduer ved opgange lukket. Vi må selvfølgelig lufte ud, men samtidig skal vi huske at lukke vinduerne. Vinduerne må åbnes i maks. 30 minutter.

Mødet sluttede kl.20.00.