Tilstede: Line, Winnie, Arne, Karin, Martin
Referent: Martin
1. Nyt fra bestyrelsen
Der skal laves vej ml. vores og nabo-ejendommen, det koster ca. 6-700.000 kr. Regningen deles i 2. Anders som er repræsentant fra den nye bebyggelse indhenter 2-3 tilbud, som er på vej. Arbejdet forventes startet omkring Oktober. Der er tilskud på ca. 110.000 kr fra grundejer-foreningen. Anders har endvidere lovet at sørge for at entreprenør udbedrer skader på vej-belægning ved P-pladsen. Når bestyrelsen ved mere, kommer der mere info ud.
Der er indhentet tilbud på tag-reparation som kræver lift og 2 mand. Der er hul i taget, som har været midlertidigt repareret i ca. 2 år. Bliver det ikke lavet, får vi ikke dækning fra forsikringen. Vi vil gerne have kigget tagrender og evt renses tagrender samtidigt – nu vi har liften, så vi slår to fluer med et smæk. Anslået pris ca. 17-20.000 kr inkl. moms. Bestyrelsen beslutter at hullet og skaden skal udbedres, før skaden vokser sig større.
Håndtag på døren i nr. 11 mod parkering er i stykker og skal laves.
Strube VVS kommer med tilbud på afhjælpning af bagfald i kloaksystem ved nr. 15 – det er også byggesjusk.
Vi vil invitere den nye administrator som vi blev præsenteret for, på sidste generalforsamling, til næste bestyrelsesmøde, så han kan køres ind på de kommende opgaver.
Det er ikke tilladt at ryge i opgangene eller i/på fælles-områder ligesom vi henstiller til at man ikke smider cigaret-skodder i/på fælles-områder.
2. Regnskaber
Bestyrelsen får nu løbende regnskab fra administrator, til hvert bestyrelsesmøde.
3. Yousee
Line foreslår ekstra-ordinær generalforsamling for at komme videre med Yousee. Hvis vi beslutter det som er på bordet, binder vi os i 2 år. Bestyrelsen opfordrer ejere til at skrive til bestyrelsen, hvis man ønsker en ekstra-ordinær generalforsamling vedrørende Yousee ifb med fremtidig tv/internet.
4. Altaner
Ifb med byggesjusk på altaner har det været nødvendigt, for at sikre bundplader og indtrængen med vand i lejligheder at overskride budgettet. Der er renoveret for 104.000 kr, der er budgetteret med 50.000 kr, emnet er vendt med administrator som ikke er nervøs for vores økonomi. Vi er bekendt med at der kan falde flere tagplader ned, når de bliver våde så det er bestyrelsens ansvar at få problemerne løst. Bestyrelsen vil løbende holde øje med dette, samt foretage udbedringer hvis dette er nødvendigt. Det forventes at fortsætte altalrenoveringen efter næste GF.
4. Altaner
Ifb med byggesjusk på altaner har det været nødvendigt, for at sikre bundplader og indtrængen med vand i lejligheder at overskride budgettet. Der er renoveret for 104.000 kr, der er budgetteret med 50.000 kr, emnet er vendt med administrator som ikke er nervøs for vores økonomi. Vi er bekendt med at der kan falde flere tagplader ned når de bliver våde, så bestyrelsen vil løbende holde øje med dette, samt foretage udbedringer hvis dette er nødvendigt. Det forventes at fortsætte altalrenoveringen efter næste GF.
5. Evt.
Der er givet tilladelse til at en ejer har fået lov til at opmagasinere 3 klapborde i varme-kælderen.
Næste bestyrelsesmøde er 30/10-2017.